Drømmer du om at flytte til Aalborg? Eller bor du allerede i Aalborg, men vil du gerne finde en ny lejebolig? Aalborg er Nordjyllands hovedstad, og med sine omkring 120.000 indbyggere er det Danmarks fjerdestørste by. Det i sig selv gør byen attraktiv for dig, som holder af et rigt by- og kulturliv, men som også synes, at en by kan blive for stor. Historisk har Aalborg været en arbejderby grundet al den industri, som har taget plads i byen. I dag er det en moderne by, som huser stadig flere og flere studerende. Dog kan byens fortid stadig mærkes - fx hvis du tager et kig på de forskellige bygninger nede langs havnefronten. Det giver byen kant og gør den arkitektonisk interessant.
Vi håber at kunne hjælpe dig med af finde en fin lejlighed, hus eller noget helt tredje til leje i Aalborg. Du finder et forholdsvis stort udbud af ledige boliger i sammenligning med andre byer. Alligevel kan det betale sig at have tålmodighed, da du så har større chance for at finde den helt perfekte bolig. Læs mere her!
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye boliger der matcher dine ønsker?
Opret en boligagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Aalborg Universitet vokser sig stadig større og større. Det er et populært universitet, som også er kendt for sin høje faglighed. Det gælder især indenfor mange af de naturvidenskabelige uddannelser, hvor Aalborg Universitet de seneste mange år har gjort sig særligt bemærket.
Universitetet trækker naturligvis unge mennesker til sig. Aalborg er altså en forholdsvis ung by. Derfor sker der meget i byen, og der er mange sports- og kulturtilbud, koncerter, brune værtshuse, beværtninger, osv. i byen. Aalborg er den perfekte by for dig, som synes, at fx København og Aarhus er for store, men som samtidig gerne vil bo i en levende by.
Aalborg Kommune har de seneste år haft det som sin store prioritet at kunne huse alle de studerende. Det skal være en god by for unge at bo i, og derfor skal der også være nok boliger. Det har resulteret i, at der er blevet investeret massivt i at bygge nye, billige lejeboliger, og det gør der også stadig den dag i dag. Det har gjort det nemmere for unge at finde en lejebolig i Aalborg i sammenligning med andre af landets større byer.
Aalborg kendes også som Nordens Paris, og byen er særligt kendt for at være Nordjyllands hovedstad. Der bor knap 120.000 mennesker i selve byen og lidt under 145.000 mennesker i hele byområdet, hvis Nørresundby tælles med. Byens areal er på god 50 kvadratkilometer.
Hvis du er ny i Aalborg, er der nok at udforske. Besøg Kunsten, et museum for moderne kunst, Aalborg Zoo, eller tag en tur op i Aalborgtårnet, hvor du kan nyde den gode udsigt over hele byen. Du kan også besøge Vestre Fjordpark, som er et stort friluftsbad. Her kan du tage en dukkert og slappe af i hyggelige omgivelser.
Aalborg er også en by med en rig historie. Den kan du lære mere om på det historiske museum. Du kan også tage til Nørresundbysiden og besøge Vikingemuseet Lindholm Høje.
Langs havnen finder du et væld af interessante bygninger og kulturinstitutioner. Det gælder bl.a. Nordkraft, Utzon og Musikkens hus. Arkitektonisk har man haft for øje at bevare byens skarphed og inkorporer industritiden. Det kan du tydeligt fornemme i disse bygninger.
Det er også værd at nævne Jomfru Ane Gade - i folkemunde bare gaden - som er center for Aalborgs natteliv. Det er en gade, hvor størstedelen af byens klubber og pubs er samlet. Tag en ven i hånden og find den indre dansemus frem. Spredt over hele Aalborg finder du også et væld af brune værtshuse. De er et levn fra byens industritid, men er stadig populære den dag i dag. Her kan du få en billig øl og måske støde ind i nogle, som har boet i byen i længere tid end dig og har en god historie at fortælle.
Hvis du er på udkig efter en billig lejebolig i Aalborg, skal du ikke søge forgæves. Du finder et stort udbud af boliger. Det gælder alt fra lejligheder og værelser til huse og rækkehuse.
I Aalborg finder du alt lige fra delevenlige lejligheder og studenterboliger til boliger, hvor husdyr er tilladt. Vi anbefaler brugen af filtre, når du kigger efter boliger på nettet. Filtre er med til at gøre din søgning mere specifik, så den tilpasses dine ønsker. Med en specifik og skarp søgning finder du hurtigere det, du leder efter. Du har med al sandsynlighed også et budget, når det gælder lejen. Ved at indstille et maks. for, hvor meget du kan betale i husleje hver måned, undgår du uaktuelle resultater.
Måske spørger du dig selv: Hvor er det bedst at bo i Aalborg? Det er først og fremmest meget forskelligt fra person til person. Aalborg er inddelt i forskellige kvarterer og byområder. Det gælder bl.a. Aalborg centrum, Aalborg Vestby, Vejgaard, Aalborg Øst, Hasseris og Nørresundby. Se her vores overblik over kvarterer i byen. Det kan måske gøre det nemmere for dig at finde ud af, hvor du gerne vil bo.
Aalborg Midtby
Aalborg Midtby eller Aalborg Centrum er det mest pulserende område i byen. Her finder du størstedelen af byens butikker, restauranter og caféer. Du er tæt på et bredt udvalg af supermarkeder, diverse fitnesscentre og svømmehaller, biblioteket og biografer. Hvis du elsker at bo i byen med alt, hvad der hører sig til, er det her du skal slå dig ned.
Der findes mange hyggelige og mere stille gader i Aalborg Midtby. Du kan fx tage et kig på området omkring Danmarksgade, som er et populært sted af bo. Selvom du vælger at finde en lejebolig i Aalborg midtby, er det altså ikke lig med, at du skal udholde en masse larm.
Vestbyen
Vestbyen er et populært område at bo i Aalborg, især blandt de unge og studerende. Det ligger lidt vest for byens centrum, men ligger stadig meget centralt. Vestbyen har sine egne barer og caféer at byde på. Du kommer til at bo tæt på fjorden og Vestre Fjordpark, og du vil opleve et byrum med mange unge mennesker, som er mere hipt end selve centrum.
Hasseris
Hasseris er et roligt og fint kvarter i Aalborg. Det er kendt for at huse boliger i den dyrere ende. Det er også mest huse og villaer, som du finder i Hasseris. Hvis du er på udkig efter at leje et hus til en familie og gerne vil bo i smukke og rolige omgivelser, er Hasseris det oplagte sted at bo. Det er stadig meget centralt med kort afstand til supermarkeder og andet, som du har brug for i din hverdag. Derudover er der mere ro og naturområde i gåafstand, hvilket gør området mere børnevenligt.
Vejgaard og Aalborg Øst
Vejgaard er et kvarter i Aalborg, som ligger ca. 3 km sydøst for centrum. Hvis du fortsætter længere østpå, kommer du til Aalborg Øst.
Mange studerende vælger at bo I Vejgaard og Øgaderne. Det er billigere at bo i Vejgaard end i centrum, hvilket tiltrækker unge mennesker. Det er en hyggelig bydel, som har sine egne supermarkeder, butikker, caféer og barer. I Aalborg Øst finder du alt lige fra almene boliger og lejligheder til huse og rækkehuse. Området er ideelt til familier såvel som par og singler.
Nørresundby
Nørresundby kendes også som Solsiden og ligger på den anden side af Limfjorden end Aalborg. Hvis du vil tæt på vandet og evt. havnefront, er Nørresundby en oplagt mulighed. Her er det billigere at bo end på Aalborg-siden, og der er et stort udvalg af lejeboliger helt nede langs vandet. Det er en årelang diskussion, om Nørresundby skal tælles med som en del af Aalborg. Uanset om du er for eller imod, finder du i Nørresundby et fint lille torv, som fungerer som Nørresundbys centrum. Her er der alskens butikker, supermarkeder og et bibliotek.
Skal du finde et sted at bo til leje, og vil du gerne have, at det går lidt tjept? Det er tit noget af en opgave at finde det rigtige sted, især hvis du ikke har så meget tid. Det er vigtigt, at du finder den helt perfekte bolig, da det jo er et hjem, du skal finde. Derfor kan tålmodighed virkelig betale sig. Du kan dog godt selv gøre noget, for at processen med at finde en bolig til leje går lidt hurtigere. Vi opfordrer dig til, at du følger disse råd:
Når du skal søge bolig, er internettet et rigtig godt sted at starte. Der findes forskellige boligsider, hvor du kan søge efter lejeboliger og se udbuddet i fx Aalborg. Når du bruger en boligside, kan du ofte filtrere i din søgning. Det betyder kort sagt, at du indstiller forskellige parametre, som din bolig skal leve op til. Det kan være, om det skal være et hus eller en lejlighed. Det kan være et prisleje, som huslejen skal holdes indenfor, osv. Det kan også være, at du kun vil have en lejebolig med altan.
Ved at indsætte forskellige filtre præciserer du din søgning. Det betyder, at du får færre resultater på din søgning. Til gengæld er det resultater, som er mere relevante for dig. Det gør hele processen nemmere, når du skal kigge de forskellige boliger igennem. Det vil gå hurtigere, og der er en større chance for, at du finder en lejebolig, som passer til lige netop dig.
Et andet tip, hvis du gerne vil finde en lejebolig i Aalborg hurtigt, er at oprette en boligagent. Det kan du gøre helt gratis på mange boligsider.
En boligagent er en funktion, som sørger for at give dig besked, hver gang der bliver sat nye boliger til leje, som matcher dine behov. Typisk indstiller du en bestemt søgning, hvor du definerer de krav, du har til din kommende bolig. Boligagenten husker den søgning. Hver gang der bliver opslået noget nyt, som passer til din søgning, vil boligagenten sende en mail til din indbakke. En boligagent er smart, fordi den sørger for at informere dig, hver gang noget relevant kommer op. Det betyder, at du selv slipper for konstant at holde øje med boligsiden. Det gør boligagenten for dig.
Samtidig vil du få en notifikation, når der kommer nye, interessante tilbud. På den måde kan du hurtigt slå til, når drømmeboligen bliver sat til leje.