Overvejer du at udleje et værelse ud? Så kan dette være en rigitig god økonomisk beslutning. Der er massere af mennesker og især studerende, som står uden tag over hovedet, når studiestarten sparker ind. Det er specielt det store behov for boliger på udlejningsmarkedet, der blot stiger år for år, som går, at det skaber et pres for de studerende om at finde et sted at bo. Der er mange unge, der vælger at flytte ind til byen og tæt på uddannelsesinstitutionerne, og derfor kan det være fordelagtigt for dig, at udleje et værelse, hvis du har et ekstra i din lejlighed. Hvis du vælger at udleje din bolig, giver det dig også en masse økonomiske fordele, hvilket blandt andet gør, at du vil opnå et større rådighedsbeløb og dermed har penge til at gøre nogle af de ting, som du måske ikke havde penge til før. Herudover er der også det sociale aspekt, og ved at få en lejer ind, kan man arrangere fællesaktiviteter som madlavning, byture, filmaftener eller blot en hyggelig stund i sofaen. Hvis du tænker, at du gerne vil udleje et værelse, kælder eller rum, så er der nogle praktiske ting, som du skal have styr på. Vi har valgt at opsummere disse ting, så du kan tage beslutningen om, hvorvidt du vil udleje et værelse.
Det kan være svært at finde ud af, hvor meget man skal prissætte sin lejlighed til. Dette svinger meget i forhold til, hvilken by, værelset ligger i, og hvor mange kvadratmeter den er. Herudover vurderer man også på faktorer som værelsets stand, faciliteter som stue og køkken samt om der er mulighed for bad og vaskemaskine. Hvis man føler, at det er uoverskueligt selv at vurdere, hvor meget lejligheden er værd, så kan man kontakte en ejendomsmægler, eller investere 500 kroner i en forhåndsgodkendelse af huslejen hos dit lokale huslejenævn. Disse kan præcis udregne, hvor meget dit værelse er værd efter lovens regler og rammer. Du kan finde dem gennem følgende link: https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Lejebolig/Huslejenaevn
Det er rigtig vigtigt at finde en lejer, som matcher de kriterier, som du stiller. Det kan være meget svært, men hos BoligDK har vi tusindvis af boligsøgende, som søger en bolig lige nu. Det er gratis at oprette en annonce for at finde den rette lejer til dit værelse. Det er vigtigt at være kritisk, når du vælger en lejer, så du øger sandsynligheden for at det bliver et succesfuldt samarbejde. Du kan oprette en annonce på nedenstående link:
Inden du finder din(e) lejer(e), kan det være en god ide at få styr på, hvad en lejekontrakt skal indeholde. Hvis du vælger at indgå en mundtlig lejeaftale, så gælder lejelovens regler uden fravigelser. Når man lejer en privat lejebolig, herunder enkeltværelser, kan du som udlejer forlange, at der laves en skriftlig aftale. Dette anbefales også fra BoligDK’s side, at udlejningen af et værelse udmøntes i en skriftlig aftale. Lejekontrakten er nemlig med til at sikre dine og lejers rettigheder, da denne beskriver jeres forpligtelser over for hinanden. Du kan downloade BoligDK’s lejekontrakt for at sikre jeres rettigheder. Du finder lejekontrakten nedenfor
Hvis du vælger at udleje et værelse, så kan du kræve sikkerhedsstillelse for lejerens misligholdelse i form af depositum. Dette må maksimalt udgøre et beløb som svarer til tre måneders husleje. Du har også mulighed for at kræve forudbetalt leje for tre måneder, hvis du vælger at udleje dit værelse. Det totale forskud, som du vil kunne kræve af lejer, er svarende til seks måneders husleje i alt. Det kan være en rigtig god ide at sikre dig selv økonomisk, og derfor anbefaler vi, at du gør krav på et depositum, forudbetalt leje eller begge dele.
Hvis du har udlejet et værelse, så gælder der særlige regler for opsigelse af dette. Reglerne siger, at ved opsigelse af udlejede enkeltværelser i ejerens egen bolig, kan både lejer og udlejer opsige aftalen med en enkelt måneds varsel. Udlejeren har ikke forpligtelse til at give lejer en begrundelse for, hvorfor vedkommende vælger at opsige lejeforholdet.
Hvis du har udlejet et værelse, er du som udgangspunkt forpligtet til, at betale skat af denne indkomst. Der findes to forskellige typer af beskatning, som udlejer kan vælge imellem: Den første bliver betegnet som bundfradrag, hvor der skal betales skat af lejeindtægterne, der overstiger et almindeligt bundfradrag. Bundfradraget udgør 1 1/3 % af den værdi, som ejendommen har. Hvis en bolig eksempelvis har en værdi på 3 mio. kr., så vil bundfradraget være på 40.000 kr. Dette beløb dækker over hele året, også hvis værelset kun er lejet ud i 3-4 måneder.
Nu er du klædt på til at udleje et værelse, hvis du har lyst til det!
Søger du et værelse i København? Aarhus? Odense? Eller andre steder i Danmark? Så kan du trykke lige her og se værelser som udljes i Aarhus.