top-banner.jpg (1)

Fraflytning, når der står flere lejere på din lejekontrakt

Fraflytning, når der står flere lejere på din lejekontrakt

Hvis du er indgået i et bofællesskab, så vil der være flere lejere på din lejeaftale. Det er dermed vigtigt, at du overvejer, hvad du skal gøre, hvis en af lejerne ønsker at fraflytte, og de andre ønsker at fortsætte med at leje.  

 

Hvad gør man, hvis ens lejere ønsker at fraflytte?

Står du i en situation, hvor I er flere personer, som står som lejere på samme lejekontrakt, og en af personerne vælger at fraflytte uden at fortælle noget til udlejer, mens du eller I andre vælger at blive boende på lejemålet. Når I er flere, som indgår i en sådan lejekontrakt, kan en af parterne ikke fraflytte uden udlejers samtykke. Hvis dette sker alligevel, vil der være tale om fraflytning i utide, medmindre at den fraflyttede lejer kun er flyttet midlertidigt. Dette kunne eksempelvis være på grund af skoleophold eller udstationering, og i et sådan tilfælde, vil lejeren ikke misligholde sin lejekontrakt. Det kan være svært at bevise, om lejer er fraflyttet permanent eller midlertidigt, og i en sådan situation, vil udlejer pludselig leje ud til færre personer end lejekontrakten viser. Ifølge lejelovens § 93, stk. 1, litra d, vil mangel af en klar aftale med udlejer betyde, at dette anses for misligholdelse af lejemålet, og dermed vil lejemålet kunne ophæves uden forudgående varsel. Man skal dog være opmærksom på, at i et bofællesskab hvor lejerne løbende skiftes ud, hvor udlejer er velinformeret omkring dette, så ville lejemålet ikke kunne opsiges, i forhold til ovenstående regler.

Søger du en ny roomie? Lav en annonce på dit værelse her

 

Hvordan hæfter lejer over for udlejer ved fraflytning?

Hvis en fraflyttende lejer ikke har udlejers samtykke, kan personen ikke frigøre sig fra lejekontrakten. Hvis der er indgået en aftale med flere lejere på samme tid, så hæfter lejerne solidarisk. Det betyder dermed, at alle lejere fortsat hæfter over for udlejer – dette gælder også den eller de lejere, som er fraflyttet lejemålet uden udlejers samtykke.

 

Hvordan hæfter lejerne mellem hinanden? 

Er du kommet i en situation, hvor udlejer har et udestående mod lejer, som skal betales, så vil udlejer som udgangspunkt kunne vælge, hvilken person som skal betale dette. Herefter ville lejerne uden udlejers indblanding, kunne finde ud af, hvem som skal betale det udestående, da de hæfter solidarisk.

 

Gode råd til udlejer og lejere

Hvis du udlejer din bolig, så er der nogle ting, som du skal være opmærksom på, for at sikre, at du ikke kommer til at have nogle ubetalte udestående med udlejer.

Hvis du udlejer din bolig, så skal du være opmærksom på, hvilke navne der står på postkasserne og ved dørtelefonen, hvorefter du kan tjekke, om disse navne er i overensstemmelse med det, som er angivet inde på folkeregisteret på adresserne. Er du kommet ud for en situationen, hvor lejer har skiftet adresse uden at informere udlejer, så kan dette være på grund af en midlertidig fraflytning, og derfor anbefales det, at du overvejer at sende en mail eller et påkrav, inden dette kan føres til ophævelse.